|
|
AUGUST 2011
Tirsdag 2/8 fra kl. 20-21.30: Poetisk Tirsdag
Ånden fra Det Poetiske Bureau er tilbage og tager nu på tirsdag bolig i Ole Lillelund.
Han vil præsentere os for udpluk fra hans seneste bog "777 Haiku". Med nænsom
hånd har han også plukket denne yndige rose: Rottekvinden Louise Kristensen, der
med stor humor og frækhed vil lede os lemminger til sin klippehule. Vi slutter af med
formanden for Dansk Forfatterforenings Lyrik-gruppe, Karsten Bjarnholt.
Gratis adgang. Støttet af Statens Kunstråd. Vært: Martin Bof.
Tirsdag 16/8 fra kl. 20-22: Verdenspoesi
Verdenspoesien er vendt hjem fra en interstellar rejse og fejrer begivenheden
ved at invitere til "København og Omegn". 3-4 indædte københavnske digtere vil
sætte den danske købstad på landkortet......kom hvis du tør!
Fredag 19/8 fra kl. 17: Bogreception: Søvn
Udgivelsen markeres med oplæsning fra bogen. Forfatteren vil være til stede og sikkert være villig til at svare på spørgsmål om værkets tilblivelse. Hun præsenterer sig selv på let slørede billeder med vild natur i baggrunden. Hermed forstørres den strøm af drøm, virkelighed, mystik og magi som også løber igennem hendes bog. Mere info: www.tinelunoe.com
|