Intetanende stiger den kommende (nu tidligere) formand for Det Poetiske Bureau op fra Det Arabiske Hav et sted i det nordlige Goa i år 2001. "Give me one banana!" bønfalder hans neurotiske muse Ilanit og tager vel nok det mest erotiske billede der nogensinde er blevet udstillet. Nutildags er markedsføring et spørgsmål om, hvem der kan få en banan til at ligne en pik mest muligt, og det har fået formanden for Det Poetiske Bureau til at kravle hen til korsettet og tilstå: - Ja, jeg arbejder kun for Bureauet for at tiltrække en kvinde til min hule, som synes så tom, efter ilden døde ud. Nogle gange kan denne abelignende figur få lyst til at kaste en boomerang op i luften og håbe på, at den falder ned som et rumskib, som så atter kan kastes ud i rummet (luften er tyk af filmreferencer).

Poet, ethundredeogseksfirs år. I øjeblikket ledig og rede til at acceptere et hvilket som helst tvetydigt tilbud. Jeg mener at denne forening er et skamløst foretagende foranlediget af en flok forkælede børn, uduelige døgenigte, talentløse malere og imbecile litterater. Da jeg, imidlertid, personligt holder meget af den usleste bærme viser jeg her mit ansigt, om blot for et kort øjeblik, og tilkendegiver med en fornem bevægelse af usigelig ringeagt min højpotente ligegyldighed.

Remember me, cool cats? I'm with the bureau now, neither the federal nor the political, but the strictly poetic bureau. I've been out staggering in my post-mortal delirium for just about thirtyseven years until these guys showed up and saved my ass with the future of the literary revolution, and as you well know I am not and have never been one to walk out on a benefactor offering a slice of pie, a jug of beer, a mug of junk or a little jazz so here's to my appreciation: "The poetic bureau's heavy, man!" 

Jeg takker mine højagtede kammerater for indlemmelsen i denne udsøgte kreds og hvis ikke min rådne gane og min ormædte tunge nægtede at yde tjeneste mere på denne frodige jord ville jeg med glæde have tømt et glas brændevin og stemt i med et kvad til ære for dette nye bureau. I min tid havde vi engang i et land der kaldtes Sovjetunionen et gammelt og støvet, men på samme tid mirakuløst og ufejlbarligt bureau af en helt anden beskaffenhed og hvis jeg var jer tror jeg nok jeg ville være godt tilfreds med det nye.