Hvad er forskellen på den lovlige CBD-olie og den ulovlige THC-olie?

46 Likes Comment
CBD-olie

Både THC-olie og CBD-olie er for tiden blevet meget populære ift. bl.a. smertelindring. Men hvad er forskellen på de to? For det første er CBD-olien lovlig, mens THC-olien er ulovlig (ligesom pot, skunk og hash er det).

I cannabis findes der utroligt mange forskellige aktive stoffer, som kaldes cannabioder. Helt præcist findes der 104 forskellige cannabioder, hvoraf de fleste påvirker den menneskelige krop og psyke. Den mest kendte cannabiode er THC. THC går ind og påvirker psyken, så man bliver skæv. Mange oplever rusen som værende væsentligt mere afslappende og rolig end fx den rus, man opnår ved indtag af alkohol. CBD er et af de andre aktive stoffer i cannabis. I modsætning til THC, så påvirker CBD ikke psyken – kun kroppen. De mest kendte effekter af indtag af CBD er muskelafslapning og smertelindring.

THC-oliens egenskaber

THC er en forkortelse for delta-9-tetrahydrocannabinol, og er altså det stof i cannabis, som man bliver skæv af. Men udover at man bliver skæv, så har THC også en lang række af positive effekter på den menneskelige psyke såvel som krop. Bl.a. har THC vist sig at dæmpe symptomer på depression, OCD, PTSD, gigt, HIV/AIDS, migræne, sklerose og kræft. Især er THC-olie, på trods af dets status som ulovligt, blevet populær blandt kræftpatienter. De oplever ved indtagelse af olien øget appetit, mindsket kvalme og opkastning samt smertelindring. Nogle hævder sågar, at cannabis kan kurere kræft, fordi det simpelthen forhindrer kræften i at sprede sig eller endda slår kræften helt ihjel. Mange er derfor også vrede over, at der ikke er bedre mulighed for at indtage medicinsk cannabis eller cannabis til medicinsk brug.

Hvad er forskellen på ”medicinsk cannabis” og ”cannabis til medicinsk brug”?

Forskellen på ”medicinsk cannabis” og ”cannabis til medicinsk brug” er i denne sammenhæng vigtig. ”Medicinsk cannabis” dækker over cannabisekstrakter eller syntetisk fremstillet cannabis. Medicinsk cannabis er lovligt og kan ordineres af læger (bl.a. forekommer der syntetisk THC i lægmidlerne Marinol og Nabilone). ”Cannabis til medicinsk brug” betyder, at man bruger selve hampplanten med henblik på at opnå en medicinsk effekt, såsom smertelindring. Det betyder også, at hampen skal være dyrket under kontrollerede forhold af et medicinalfirma. Det er ikke muligt at få cannabis til medicinsk brug i Danmark før start 2018, hvor der bliver åbnet en smule op for forsøg med lægeordineret cannabis til medicinsk brug.

CBD-oliens egenskaber

På mange punkter har CBD-olien samme positive kropslige effekter: Det lindrer også smerter, hjælper på appetitten og mindsker kvalme og opkastning. Det har imidlertid ingen effekt på psyken – og så er det lovligt! At det er lovligt forudsætter selvfølgelig, at produktet er helt renset for THC. Olien kan købes på flere onlineshops – men man skal passe på, at man køber noget ordentligt. Et godt pejlemærke for kvaliteten er, at det har GMP (Good Manufacturing Practices) certifikatet. Bivirkningerne ved indtagelse af CBD-olie er færre, end ved THC-olie. Nogle oplever i de første dage hovedpine, let svimmelhed og tynd mave – men disse går som regel over efter de første dages brug.

Hvad skal du vælge?

At bryde loven kan aldrig anbefales. Med det sagt, så er der udsigt til, at THC-olie også snart bliver tilgængelig. Når den tid kommer, kan du vælge at skifte fra CBD- til THC-olie. Om det er en god idé, afhænger af, hvilken sygdom du lider af, og hvilken effekt du ønsker at opnå. THC har haft en positiv effekt på nogle sygdomme, som CBD ikke har. Hertil er påvirkningen af psyken for nogle også ønskeligt, mens det hos andre ikke er. Hertil er der den tredje mulighed, nemlig at vælge et produkt, som indeholder begge dele (som fx mundhulesprayen Sativex).

You might like

About the Author: Jens Bregnhalm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *